Make your own free website on Tripod.com

SAMFUNDET
- og vores myter om de vilde bønder

monster5.gif (20805 bytes)


forfedre.gif (52456 bytes)
En af vore "vilde og rå" forfædre, som man opfattede dem i 1700-tallet.

landbrug.gif (3440 bytes)
Mand pløjer mark. Helleristning fra bronzealderen.

ske.gif (29320 bytes)
Ske

dyr.gif (23338 bytes)

Bronzealderens landbrugsdyr var mindre end dem vi kender i dag.


DE "VILDE OG RÅ" FORFÆDRE:
For ca. to hundrede år siden skrev historikeren Peter Frederik Suhm om de nordiske folks oprindelse. For ham var der ingen tvivl om, at folk i oldtiden havde været vilde og rå.
Han beskrev hvordan de kun gad foretage sig noget, når det handlede om at gå på jagt, resten af tiden lå de på de og var dovne i deres primitive hytter.
"Jeg ønsker mig tillykke med at leve i nutiden", skrev han.
Senere blev arkæologi en videnskab, men der blev stadig skrevet bøger, hvor man kan få fornemmelsen af, at forfatterne ønskede sig tillykke med at leve i nutiden.
I dag kæmper vi med forurening, arbejdsløshed og mange andre ting, som de slet ikke kendte dengang. Langsomt begynder vi at se, at det, man før kaldte primitivt, måske ikke er så forfærdteligt alligevel.
Datidens kultur sikrede overlevelse på lang sigt og det er efterhånden mere, end vi kan sige om vores egen kultur.   

DAGLIGDAG PÅ LANDET:

Bronzealderens mennesker levede som bønder. Markerne gav korn til brød og grød og dyrene gav kød og skind til at holde varmen.
Man boede i langhuse, som lå enkeltvis eller et par stykker sammen, omgivet af fugtige områder, hvor husdyrene græssede.

Tæt ved husene lå  markerne, som blev pløjet med en simpel plov/ ard og sået med især hvede og byg.

I bronzealderens landskab var der meget skov. Men skoven blev udnyttet meget, både ved at fælde træer og ved at lade husdyrene græsse der. På den måde blev skoven trængt tilbage, og allerede omkring 1000 år f.Kr. var det åbne danske kulturlandskab opstået.

Bronzealderens samfund var domineret af store forskelle mellem mennesker. Det var de magtfulde familier, der styrede samfundet og de religiøse ceremonier. Det er disse menneskers grave som er fyldt med flotte ting i de store gravhøje. Gennem alliancer med andre magtfulde slægter blev guld, bronze og andre værdimaterialer udvekslet. Forbindelserne rakte langt ned i Europa, hvor andre folkeslag med en anden kultur levede.

SAMFUNDET:
Hvordan blev sådan et samfund holdt sammen ? Hvordan kunne man sikre, at de store fællesopgaver som byggeriet af gravhøjene, anlæggelsen af landsbyerne, rydningen af skoven og meget andet blev foretaget, uden det vi i dag kalder samfundets politiske og sociale organisation, fungerede?

Vi kan ikke vide det helt sikkert, men den viden, vi i dag har om andre samfundsformer rundt om i verden, kan dog hjælpe os lidt på vej.
Bruger man den viden med forsigtighed, får man mulighed for, at nogle af brikkerne i puslespillet falder på plads.

Det første vi kan sige med sikkerhed, er, at den klasseopdeling med bønder, købmænd, embedsmænd osv. som vi kender fra middelalderen og frem, ikke eksisterede i bronzealderen.
Bronzealdersamfundets overskud af fødevarer var helt enkelt ikke stort nok til, at man kunne holde f.eks. en overklasse uden for markarbejdet.
Man havde brug for at alle hjalp til, i hvert fald i de perioder, hvor der var mest travlt.
Samfundet må have været bygget op som en pyramide, med de magtfulde familier i toppen. Det kan vi se på gravene, hvor kun nogle ganske få har rige gaver med sig til dødsriget. Resten af gravene har alle mulige grader af rigdomme i sig. Der er ingen tvivl om, at en stor del af de kostbare bronze- og guldting, vi kender fra bronzealderen, i virkeligheden har været statussymboler.
I den store mængde af gravfund fra bronzealderen, er der kun halvt så mange kvindegrave som mandsgrave. Det må betyde, at der var flere mænd end kvinder, der havde så høj status, at de fik en kostbar begravelse.