Make your own free website on Tripod.com

ÅRETS GANG
- i en landsby for længe siden
monster5.gif (20805 bytes)


I trettenhundrede år levede man livet i bronzealderens landsbysamsund. År efter år var de største forandringer årstidernes skiften og et enkelt år i en landsby kunne se sådan ud:

VINTER:
Det er nat og landsbyens huse klumper sig sammen på en bakke. Markerne er hvide af sne og i skoven ikke fjernt fra landsbyen hyler rævene. Der stiger røg op fra husene, men intet menneske er at se. Alle holder sig inden døre. Det er årets mest stille tid.
Morgnerne i landsbyen er kolde og klare. Ovre i skovrynene kan man se store flokke af kvækerfinker og andre gæster fra nord, og det hænder ikke sjældent, at en havørn eller en kongeørn sejler ind over landsbyen i den klare vinterluft. Men selv om det er en stille tid for landsbyens beboere, er der arbejde at gøre. Vand skal hentes hver dag i brønden nede i lavningen, og de dyr, der står inde i huset, skal fodres.
Henne ved ildstedet væver og spinder kvinderne den uld, som blev skåret af fårene i efteråret. 
I februar bliver det koldere og det meste foregår indenfor, men det hænder at en lille gruppe mænd forlader landsbyen og går på jagt i skoven.

FORÅR: 
I marts foregår næsten alt stadig indendøre. Men forberedelserne til forårets komme er i gang allevegne. Arden gøres klar til forårspløjningen, også arbejdsvogne klargøres - og i vandhullerne omkring landsbyen er der nu tegn på forandring: tudser og frøer begynder at dukke op.
Men det sker stadig at en snebyge lægger sig over markerne og udskyder forårets komme.
Mange i landsbyen er blege og svage og der er nogle af de gamle, der bukker under for kulden og ikke når at se det nye år.

I begyndelsen af april begynder forårspløjningen. Der er mange ritualer, som skal sørge for at jorden heller ikke svigter i år. Om aftenen kan det være svært at falde til ro, af bare træthed, for den mand der hele dagen har pløjet markerne på kryds og tværs. I slutningen af måneden er al sæden i jorden- og fårene er blevet klippet.


I maj kan man se selv de mindste forandringer. Det er et stort øjeblik, da de dyr som har overvintret inde, kommer på græs igen. Mange af dyrene er meget svage fordi der kun er lidt foder at give dyrene på denne tid.

SOMMER:
Nu er der liv på græsningsarealerne og de små agre omkring landsbyen. Vinteren har været hård ved mure og huse, så der er meget at reparere. I juni køres ler til landsbyen, æltegruber bliver gravet til ny lerklining, og på tømmerpladsen tilhugges tømmer til ombygninger og reparationer af det indvendige af husene. Et nyt hus skal opføres, og det kræver alle (mænd) i arbejde at tilhugge og rejse den bærende tømmerkonstruktion.

Kvinder og børn er gået i gang med at luge og samle store sten på markerne. Allerede sidst i juni kan kvinderne samle skovjordbær, og senere også blåbær, brombær og multebær. Også svampe indsamles, allerede i juni måned kan man plukke Carl Johan- svampe. I skoven kan man samtidig se sig om efter birkebark til æsker og harpiks til lim.
Bierne får heller ikke lov at have deres honning for sig selv - den bruger menneskene til gærede drikke.

EFTERÅR:
Omkring midten af august begynder høsten. Kvinder og børn arbejder dagen lang, og først ind i begyndelsen af september er byggen afhøstet. En del af høsten tærskes med det samme, resten må vente. Den bliver sat sammen i stakladen eller i stakke ved gården. Noget af kornet sættes til side til de ceremonier, der skal afholdes på den store samlingsplads flere kilometer derfra.
I skovene samler man nu vilde skovæbler ind. Man tørrer og gemmer dem sammen med vinterforrådet.
I midten af oktober begynder slagtningen. Nogle få dyr bliver sat ind i den ende af huset, hvor der er stald, men de fleste kan gå ude hele året.
Store fugleflokke begynder at flyve sydpå og skoven gløder i stærke farver i det klare oktoberlys. Vinteren nærmer sig igen.